“El Comanche” er et af Sergio Ramos’ mange kælenavne. Ud over en eksotisk klang hentyder kælenavnet til en gruppe krigeriske indianere fra de sydlige sletter i 1800-tallets Vilde Vesten. Comanche’s var blandt andet rygtet for at kastrere, skalpere og afbrænde deres fjender i levende live!
Sammenligningen med Sergio Ramos hentyder formentlig til hans krigeriske spillestil. Real Madrid-anføreren vandt i 2018 sin tredje Champions League titel i karrieren – og i træk! Dermed er Ramos nu i en eksklusiv liga med store Real Madrid-legender som Casillas, Hierro og Raúl. Alle tre har vundet pokalen med de store ører tre gange for Real Madrid, men kun Ramos har altså vundet pokalen tre gange på stribe.
“El Comanche” er også havnet i sin helt egen liga, når det kommer til udvisninger i moderne fodbold – selv hans berygtede holdkammerat Pepe kan kun se måbende til. Med Ramos’ røde kort mod Girona i februar 2019 kom Ramos op på 20 røde kort i La Liga og blev dermed den spiller, der oftest er blevet smidt ud i La Liga.
Siden da har han dog ikke ligget på den lade side. Han har tværtimod knoklet for at udbygge føringen.
Sergio Ramos røde kort
- 26 røde kort for Real Madrid – Klubrekord. (Pepe har fået seks røde kort.)
- 2 røde kort for PSG.
- 1 rødt kort for Sevilla, hvilket bringer ham på 29 total.
- Udvist fra fem El Clasicos.
- 27 røde kort i La Liga – højest i ligaens historie.
- 27 kampe skal han i gennemsnit bruge på at få et rødt kort.
- 19 af de røde kort er et resultat af to gule kort i samme kamp.
“El Comanche” nu er løbet med rekorden for flest røde kort. Og derudover har han udlignet Pablo Alfaros rekord for spanske udvisninger.
Den medicinsk uddannede forsvarsspiller, Alfaro, som stoppede sin aktive karriere i 2007, har nemlig 27 røde kort i spansk topfodbold.
Den tidligere Santander- og Sevillaspillers udvisnigner er faldet i lidt over 500 kampe, hvis man tæller Segunda Division og pokalturneringer med.
Den aldrende Sergio Ramos, har altså med sine “bedrifter” i PSG lige præcis overhalet Pablo Alfaro på totalen. Og med sit seneste røde kort for Sevilla, er han kommet op på siden af Pablo Alfaro.
De to spaniere er dog ikke i nærheden af Kongen af røde kort, Gerardo Bedoya. Columbianeren har godt nok aldrig spillet i europæisk fodbold, men han får Sergio Ramos til at ligne en blid akademispiller.
Bedoya har formået at stå foran et rødt kort 46 gange i løbet af karrieren!
Sergio Ramos i Champions League
Sergio Ramos indtager desuden en delt førsteplads som den hårdeste hund i Champions League, siden det nuværende format blev indført i 1992.
Sergio Ramos har fået tildelt fire røde kort, hvilket er det samme som Kongen af Sverige, Zlatan Ibrahimovic, og hollandske Edgar Davids begge har.
Derudover har “El Comanche” nu også fået rekorden for flest gule kort i turneringens historie.
Med sit gule kort mod Maccabi Haifa i september 2022 nåede Ramos 41 gule kort. Han har dermed slået et stort hul ned til en spiller som legendariske Paul Scholes, som med 32 gule kort var den tidligere rekordindehaver.
Hvis du har lyst til at læse vores anmeldelser af bookmakere kan du gå til bet365 reviewet lige hér.
Populære artikler…