Unibet, Betfair, Betsafe…..der findes tonsvis af spil og casino-udbydere, som har spillelicensen på plads og kan tilbyde gambling til mennesker over hele verden. Men vidste du, at verdens største casino befinder sig i et indianerreservat i Connecticut og huser over 380 spilleborde og 6.200 spilleautomater?
Eller at de indianske casinoer til sammen har en årlig profit på mere end Atlantic City og Las Vegas – de to mest populære casinosteder i verden?
De amerikanske indianere er på mange måde de uofficielle konger af casinodrift og gambling. Gambling har nemlig spillet og spiller en afgørende rolle i Indianernes nyere historie og for deres velfærd. Og man finder næppe en befolkningsgruppe, som har mere styr på gambling-industrien end indianerne.
Siden slutningen af det 20. århundrede har indianerne specialiseret sig i at drive casino. Der findes i dag mere end 460 spillehaller i USA, som er ejet og drevet af indianere.
Læs med her og bliv klogere på historien om, hvordan indianerne fik ret til at drive casino, og om, hvad det har betydet for det indfødte, amerikanske folk og deres økonomiske overlevelse.
Indianernes vej til casino-industrien
Nogle tænker måske stadig på indianere som et hesteridende folk, der bor i tipier og går rundt med fjerkrone på hovedet. Der har da også fandtes en indianerstamme, som så sådan ud, nemlig prærieindianerne fra det centrale Nordamerika. Men denne stamme levede faktisk kun fra omkring slutningen af 1600-tallet til slutningen af 1800-tallet. Og der har eksisteret mange forskellige indianerstammer, som levede på forskellig vis – for eksempel Sioux, Cheyenne, Blackfoot, Cree og Comanche-indianerne. I dag bor der lidt mere end 5,2 millioner indianere i USA, og de udgør 1,7 % af den amerikanske befolkning.
Fælles for de forskellige slags indianere er dog som bekendt, at deres stammer i massivt omfang blev udryddet og fordrevet af europæiske indvandrere, som indtog USA fra slutningen af 1400-tallet. De indianske befolkninger i Nordamerika var før masseudryddelserne på over 7 mio mennesker – og efter mødet med europæerne på bare 250.000 i USA og 100.000 i Canada. Europæernes indtagelse af USA betød, at mange af de indianere, der var tilbage, blev tvunget til at bo i reservater. I dag findes der omkring 326 reservater i USA. Det største er Navajo-reservatet, som har et samlet areal, der er større end Danmark.
I indianerreservaterne var der længe særdeles svære kår for beboerne: Arbejdsløsheden var høj, og der var ringe mulighed for uddannelse. Men i slutningen af 1970’erne skete der noget: Det indianske folk begyndte at drive casinoer. Det har været en økonomisk redning for mange indianerstammer i USA og betydet, at deres samfund har kunnet udvikle sig drastisk.
Indianernes fritagelse fra anti-gambling-loven
Historien om indianernes vej til casinodrift hænger tæt sammen med indianerstammernes ret til selvstyre. Og det blev indført på en pudsig baggrund.
I begyndelsen af 1970’erne havde et amerikansk ægtepar sat deres autocamper op i et indianerreservat i Minnesota og slået sig ned. Men det kunne Russel og Helen Bryan, som ægteparret hed, ikke bare uden videre gøre, fandt de hurtigt ud af. De lokale myndigheder stillede dem nemlig over for et krav om ejendomsskat for at bo på området. Men ægteparret Russel ankede kravet til den amerikanske højesteret. Og det blev startskuddet til det indianske selvstyre i reservaterne.
Højesteretten kom nemlig til den konklusion, at staten ikke skulle blande sig i, hvad indianerne tillod af aktiviteter i deres egne reservater. Den konkluderede, at staten ikke skulle regulere reservaterne, og at det var mere fordelagtigt for både indianerne og staten, hvis indianerne fik selvstyre. Det betød, at mange indianerreservater ikke længere var underlagt amerikansk lovgivning – herunder anti-gambling-loven.
I USA har hver enkelt stat nemlig sin egen casino-lovgivning med mere eller mindre strikse regler for casino-licenser og gambling. At blive fri for disse reguleringer var derfor et afgørende vendepunkt for indianerne i reservaterne. Og det blev startskuddet til den kavalkade af casinoer og spillehaller, der siden 1980’erne er skudt op i mange af de amerikanske indianerreservater.
Det er dog ikke alle indianerreservater, som har opnået selvstyre. The Bureau of Indian Affairs (BIA) anerkender kun indianerstammer, som har eksisteret kontinuerligt siden deres første vedvarende kontakt med europæerne, og hvis medlemmer kan spores tilbage til en historisk stamme. Desuden skal stammen have opretholdt en vis form for traditionel, indiansk ledelse og stammekultur for, at den af den amerikanske stat opfattes som indiansk og dermed kan få selvstyre – og hermed drive casino. I dag findes der som nævnt omkring 326 godkendte indianerreservater i USA.
Verdens største bingohal
Siden fritagelsen fra den amerikanske anti-gamblings-lov er gambling og casinodrift altså blevet mange indianske reservaters hovedindtægtskilde. Hele 240 indianerstammer driver i dag casino i 28 amerikanske stater, og der findes ialt 420 indianske casinoer. Det største indiansk drevne casino ligger som sagt i Connecticut, er på mere end 4,7 millioner kvadratmeter og huser verdens største bingohal.
For indianerne har retten til at drive casino betydet, at forholdene i reservaterne er blevet langt bedre end tidligere. Der er nu bedre uddannelses- og jobmuligheder, en mere velfungerende infrastruktur og et bedre socialt system. Gambling-industrien har altså betydet et enormt boost for økonomien i mange af de reservater, som har opnået selvstyre.
Men selvom de anerkendte indianerreservater har selvstyre, er de stadig til dels reguleret af den amerikanske stat, de hører under. Indian Gaming Regulatory Act fra 1988 blev indført, fordi staterne var bange for, at de indianske casinoer ville udkonkurrere den ikke-indianske gambling-industri. Tribal gambling, som indianernes casinodrift også kaldes, tilbyder nemlig ofte fordele til deres gæster i form af for eksempel større bonusser.
Derfor blev det i 1988 bestemt, at, indianerne skulle have fuld suverænitet over deres land og hermed casinoforretning, men at de til gengæld skulle betale en del af overskuddet fra dem til staten. For eksempel betaler det største indianerdrevne casino i Connecticut årligt 25 % af sit overskud til staten Connecticut.
Classifications of Tribal Gaming (GRA), som er en paragraf i Indian Gaming Regulatory Act, har fastlagt Tribal gaming til at inkludere følgende spilleaktiviteter i de indianske spillehaller:
Sociale spil såsom traditionelle, indianske spil.
Bingo, kortspil, og slots-maskiner.
Alle former for casinospil.
På de indianske casinoer finder man altså alt, hvad det bankende spillehjerte begærer.
Kontroverser
Nu kunne man tro, at den bugnende casinodrift i de indianske reservaterne kun kommer dem, som arbejder i industrien, til gode. Men indianerne er et folk, der deler deres skatte.
Ud af de 240 indianerstammer, der styrer casinoer i USA, deler godt halvdelen af dem overskuddet direkte ud til medlemmerne af stammen. Hvert år modtager alle cherokee-indianere i North Carolina over 18 år eksempelvis en check på over 50.000 kr. fra overskuddet fra casinoer og andre turistaktiviteter. Og når en cherokee-indianer består sin studentereksamen, er belønningen et engangsbeløb på ca. 500.000 kroner. Yakima, Spokane og Quinault- stammerne i Washington og Oregon er blandt de indianerreservater, hvor medlemmerne lever bedst af casino-overskuddet.
Denne måde at fordele goderne på har sandsynligvis rod i den stammekultur, der findes i reservaterne og knytter sig til den barske historie, det indianske folk har gennemgået. Men Indian Gaming Regulatory Act kræver da også, at en del af overskuddet fra casinoerne i indianerreservaterne skal gå til generel velfærd i stammen.
Der har dog de senere år i nogle reservater været kontroverser på området. I nogle indianerreservater er magthaverne nemlig begyndt at ekskludere visse medlemmer med den begrundelse, at de “ikke er indianske nok”. I amerikanske medier mener mange kritikere, at der er tale om grådighed og uvillighed til at dele de blomstrende økonomiske goder i stammen. Men i langt de fleste indianerreservater tilstræbes der stadig en ligelig fordeling af gambling-goderne.
Indianske casinoer på nettet?
Pr. 2012 findes der i alt 460 spillesteder i USA, som går under kategorien “Indian gaming establishments”. Gambling-Industrien har som sagt forbedret mange indianeres kår betydeligt, skabt bedre muligheder for skolegang, infrastruktur og folkesundhed.
Som alt andet har den store udbredelse af casinoer i de indianske reservater dog også en bagside. Spilleafhængighed er et problem i høj grad blandt visse indianske folk, og derfor er nogle casinoer blevet nedlagt. I det store hele har casinodriften dog betydet en generel forbedring af mange indianeres vilkår. Også selvom mange spillefugle stadig vælger at lægge deres penge og drømme i Las Vegas eller andre af de store ikke-indianske casino-byer. Indianerreservaterne ligger da også typisk i landområder væk fra de store byer og er derfor ikke så oplagte at tage til for turister.
Mange online-casinoer har ladet sig inspirere af den indianske kultur og på den måde forsøgt at “udnytte” indianernes ry for at have styr på gambling-industrien. Man må dog nok tage turen og sætte sine fødder i et af de virkelig indianer-casinoer for virkelig at få en fornemmelse af, hvordan stemningen er. Dog varer det nok ikke længe, før også indianerne kommer online med casinoer på nettet. Og så bliver indianerne måske ikke blot de uofficielle, men de ubestridte konger af casino.
