Største transfer flops

Hvert år udveksler fodboldklubber milliarder mellem hinanden, når der købes og sælges spillere. Men det går ikke altid som forventet. Vi lavet en liste over de 20 største transfer flops nogensinde.

Vi har lavet vores liste over de største transfer flops ud fra forskellige parametre. Et parameter er spillerens pris. Et andet er deres niveau – en spiller kan altså godt regnes som et af de største transfer flops, selvom han ikke var dyr, hvis blot han var rystende ringe. Endelig har vi også et par stykker på listen over de største transfer flops, som simpelthen var for underholdende til at udelade.

God fornøjelse med vores top 20 over de største transfer flops!

20) Ángel di María fra Real Madrid til Manchester United for 575 millioner kroner i 2014

---

Med fire mål og 12 assists i 33 kampe for Manchester United kan det lyde som en hård dom at kalde argentinske Ángel di María for et af de største transfer flops. Men faktum er, at den argentinske elegantier med længder var klubbens dyreste køb, da han blev hentet i 2014, og på ingen måde forløste sit prismærke.

Di María kunne ikke redde et skrantende United, og selv om han altså var involveret i en del scoringer, var spillet på banen mildt sagt ikke godt. Derfor røg di María på bænken, og det gad han ikke finde sig i, hvilket medierne ofte fik at vide. Det var dråben for klubbens fans, der ville se fight og ikke høre brok.

Efter et mildt sagt svingende år blev di Maria stemplet som et fejlkøb og sendt videre til Paris Saint Germain for omkring 475 millioner kroner.

At United, foruden løn, bonusser og sign-on-fee “kun” tabte 100 millioner i transferindtægter på di Maria er den eneste grund til, at han ikke ryger længere op på listen.

19) Cristiano Ronaldo fra Real Madrid til Juventus for 880 millioner kroner i 2018

Hvad i alverden laver en mand, der i 134 kampe for Juventus scorede 101 mål og lavede 22 assists, dog på en liste over de største transfer flops? Tillad os at forklare.

Cristiano Ronaldo blev hentet som 33-årig af Juventus i Real Madrid. Da han blev købt, havde Juventus i årene forinden nået to Champions League finaler, som begge var blevet tabt. Med Ronaldo ombord skulle Juventus tage det sidste skridt og på den led både sportsligt og kommercielt forsøge at bide skeer med de store i La Liga og Premier League.

Så klubben gjorde ham ikke blot til sin dyreste spiller nogensinde; han blev også den bedst betalte i klubben. Med afstand! Ronaldo tjente omkring 230 millioner kroner om året i Juventus. Ingen andre i klubben tjente så meget som 75 millioner kroner om året. Men klubben skønnede altså, at han var pengene værd. Det var han bare langt fra.

Det blev til tre mesterskaber på tre år for Ronaldo. Men dem vandt klubben også inden ham. Og på de fleste parametre gik klubben tilbage. Juventus scorede færre mål med Ronaldo på holdet, og i Champions League røg man ud i kvartfinalen og to gange i ottendedelsfinalen.

Horribelt sammenlignet med tiden inden Ronaldo, der heller ikke ligefrem var elsket af holdkammeraterne, som ofte skulle finde sig i hans åbenlyse brok på banen og generelle divanykker.

Juventus solgte Ronaldo for pebernødder til Manchester United, men salget kunne ikke rette op på, at klubben havde komplet destrueret sin økonomi med det dyre fejlskud.

I dag, flere år efter at Ronaldo har forladt klubben, mærker Juventus stadig de økonomiske konsekvenser, der har sat klubben fuldstændig skakmat. Derfor er Ronaldo et af de største fejlkøb nogensinde.

18) Adrian Mutu fra Parma til Chelsea for 150 millioner kroner i 2003

---

I 2003 havde nyrige Chelsea flere penge, end de kunne finde ud af at bruge, og de kommende år så en række tvivlsomme angrebsindkøb finde vej til Stamford Bridge, såsom Mateja Kezman, Hernan Crespo og Andrej Shevchenko og Fernando Torres, som vi vender tilbage til. Et af de første indkøb var rumænske Adrian Mutu, som for italienske Parma havde vist sig som en habil målscorer. Hos Chelsea var han dog alt andet, og hans første sæson bød på blot seks scoringer i 27 kampe.

Katastrofen indtraf dog i starten af hans anden sæson, hvor den rumænske badboy blev nappet med kokain i blodet i London og scorede sig en 9 måneders karantæne fra fodbold. Chelsea takkede for hans professionalisme med at fyre ham og trak ham derefter i retten med et søgsmål på hans transfersum ned til sidste krone.
Den dag i dag strides de to parter stadig i retten.

17) Leonardo Bonucci fra Juventus til AC Milan for 300 millioner kroner i 2017

---

På syv år i Juventus havde 30-årige Leonardo Bonucci udviklet sig til nok Serie A’s bedste forsvarer. Derfor kom det som et chok for klubbens fans, da de storsatsende rivaler fra AC Milan købte ham. Han måtte trods alt være det sikreste kort, man kunne købe, hvis man ville sikre sig en solid defensiv med en driftsikker sidste skanse, ikke? Nej.

Leonardo Bonuccis ophold i AC Milan var bizart. Udover at klubben var et rod både på banen og økonomisk, gik Bonucci fra at være en rolig leder til at ligne Bambi på glatis. Og da året var omme, stod Juventus klar med et bud på Bonucci på cirka 50 millioner mindre, end Milan havde givet for ham. Milan accepterede, og miséren er nok til at sikre Bonucci en plads på vores liste over de største transfer flops.

16) James Rodriguez fra AS Monaco til Real Madrid for 550 millioner kroner i 2014

---

Hvad gør man, når man har en brandvarm Ángel di María, der netop har leveret 11 mål og 25 assists i den forgangne sæson? Når man er Real Madrid, sparker man selvfølgelig assistkongen ud, så man kan gøre plads til en colombiansk konkurrent, der netop har spillet et godt VM. Og sådan blev James Rodriguez Real Madrid-spiller.

Skiftet til Real Madrid er dog aldrig for alvor blevet en succes for 27-årige James, og efter tre år i den spanske hovedstad med rigeligt med tid på bænken og lige så rigelige mængder brok fra James, smuttede han til Bayern München. Efter denne sæson vil tiden vise, om fremtiden ligger i det tyske, eller om han kan revanchere sig i Real Madrid.

15) Harry Maguire fra Leicester City til Manchester United for 650 millioner i 2019

---

Med påståede lederegenskaber som en romersk general og et hoved som et køleskab lignede Harry ‘Slabhead’ Maguire det, der skulle til for at løse Manchester Uniteds årelange defensive problemer. Nu skulle der stabilitet i defensiven, og klubbens svagheder på dødbolde skulle være fortid.

Sådan kom det ikke helt til at gå. Manchester United har ødelagt mange gode spillere, siden Alex Ferguson takkede af. Og Harry Maguire ligner et af de tydeligste eksempler. Fra at have været en af Premier Leagues mest lysende stjerner udviklede han sig hurtigt til Bambi på glatis.

En ofte tydeligt mærket Harry Maguire kunne pludselig ikke finde ud af de mest simple ting på banen, og gang på gang kostede hans fejl mål.

Under Ole Gunnar Solskjær blev Maguire så udnævnt til kaptajn i et forsøg på at løfte hans selvtillid og tænde en gnist af ansvarsfølelse. Det fik ikke den ønskede effekt. Fejlene var lige så stabile for Maguire som nogensinde.

Og da klubben stod i spillertunnellen inden sæsonens første hjemmekamp i 22/23 sæsonen, måtte David de Gea fortælle sin kaptajn, at han stod i den forkerte side. Det fik fansene til at synge “Just look at our captain! State of this club!” Avs.

Maguire har heller ikke gjort tingene nemmere for sig selv uden for banen. På en ferie i Grækenland med fruen kom han i slagsmål og blev efterfølgende dømt for overfald, modsættelse af anholdelse og forsøg på bestikkelse.

Under Uniteds nye træner, Erik ten Hag, er spilletiden blevet mindre for “Slabhead”. Og mon ikke det er bedre med en frisk start på en mindre adresse. Bare ikke i Grækenland.

14) Neymar fra FC Barcelona til PSG for 1.665 millioner kroner i 2017

---

Nu laver vi gudhjælpemig endnu en “Ronaldo”. For hvad i alverden laver en mand med 118 mål og 77 assists i 173 kampe dog på denne liste? Igen, lad os forklare, inden du lukker fanen ned.

Verdens med længder dyreste spiller nogensinde blev i vid udstrækning hentet til PSG af samme årsager, som fik Juventus til at smadre sin økonomi for at købe Cristiano Ronaldo. Han skulle sparke Champions League til den franske hovedstad.

Det er for det første mislykkedes. Men okay, skal han så dømmes så hårdt alene af den grund? Nej da. Men der er faktisk ikke pokker meget, der er lykkedes for Neymar siden skiftet. Altså udover at score en masse mål mod Toulouse, Strasbourg, AC Ajaccio etc.

For ved udgangen af 2022/23 sæsonen har Neymar altså leveret over et mål eller en assist pr. kamp i snit. Men han har også misset 111 kamp ud af 284 mulige, svarende til 39%. Så hver gang, PSG spiller fem kampe, så mangler de Neymar i de 2 af dem.

Meget skyldes Neymars ankler, som har taget modbydelige tæsk af modstandere over årene. Men Neymar har også misset mange kampe for at tage til karneval, deltage i sin søsters fødselsdagsfejring og andre aktiviteter, som er sværere at forsvare, når man bliver betalt omkring en halv milliard kroner om året.

Derudover har der været flere historier om fnidder mellem Neymar og adskillige andre PSG-stjerner, som har forstærket billedet af et parisisk galehus fyldt med primadonnaer.

Det har da også fået klubbens fans til at vende sig mod Neymar. Han har både måttet lytte til smædesang og trusler, og senest troppede rasende og truende fans op på Neymars bopæl.

Han er nok snart fortid i klubben, og samlet set kategoriserer vi ham som et af de største fejlkøb nogensinde.

13) Antoine Griezmann fra Atlético Madrid til Barcelona for 900 millioner kroner i 2019

---

Antoine Griezmann er den første Bartomeu-signing på listen. Men han er ikke den sidste. Faktisk kunne vi nok have fundet en håndfuld, hvis ikke vi gik efter at komme lidt rundt i alle afkroge.

Griezmann blev købt efter en årelang transfersaga, hvor Barca igen og igen forsøgte at pride Atlético på prisen, og Atlético igen og stod fast.

Da skiftet endelig gik igennem, undrede mange eksperter sig, for hvad skulle Barca egentlig med endnu en spiller, der var bedst på Messis plads? Og svaret var da også: ingenting.

Antoine Griezmanns stats kunne have været værre for Barca: 102 kampe, 35 mål og 17 assists er nærmest hæderligt, når man ser på de andre mareridt på denne liste.

Men han var en eklatant fiasko i angrebet og gik mere i vejen end han skabte.

Efter to år røg han tilbage på leje til Atlético, der i sidste ende købte ham tilbage for en slik.

12) Denilson fra Sao Paolo til Real Betis for 225 millioner kroner i 1998

---

Med masser af spilletid ved VM i 1998, hvor han var med til at vinde sølv som blot 20-årig, var det ikke underligt, at der var masser af hype omkring den teknisk begavede venstrekant Denilson. Det var til gengæld underligt, at det var midterholdet fra La Liga Real Betis, der løb med hans underskrift og gjorde ham til verdens dyreste spiller.

Real Betis blev med ét klubben, alle talte om, og mange havde svært ved at styre deres begejstring ved udsigten til at se Denilson på europæisk græs. Desværre for Denilson og især for Real Betis var det som om, det unge talent havde peaket som 20-årig.

I løbet af de næste syv år blev det til blot 13 mål for den spanske klub, der tilmed havde rodet sig ud i et økonomisk uføre i forbindelse med handlen.

Denilson nåede efter Betis et år i Bordeaux, inden han rykkede til FC Dallas i MSL.

11) Kaká fra Milan til Real Madrid for 500 millioner kroner i 2009

---

I 6 år havde brasilianske Kaká sat den italienske Serie A i brand og toppet præstationen med en Ballon d’Or kåring i 2007. Så da Real Madrid i 2009 stod klar med en halv milliard for 27-årige Kaká, var det svært for mange ikke at drage paralleller til Zinedine Zidane. Kort efter skiftet blev Kaká imidlertid ramt af den første af en række længerevarende skader, som betød, at brasilianeren aldrig for alvor fandt rytmen i Real Madrid.

På fire år blev det til 120 kampe, 29 mål og 39 assists for Kaká svarende til, at Real Madrid betalte lidt over 4 millioner kroner per kamp, Kaká spillede, i transferudgifter. Og selvom Kakás statistik er set værre, er det kendetegnende for hans ophold, at det på de fire år, han var i klubben, blot blev til ét mesterskab og en Champions League titel, mens Barcelona fyldte pokalskabet op med trofæer.

10) Tomas Brolin fra Parma til Leeds for 50 millioner kroner i 1995

---

I 1995 var 50 millioner kroner mange penge. Mange, mange penge. Men da Leeds i 1995 sikrede sig svenske Tomas Brolin, var det heller ikke hvem som helst, de fik i stalden. I 1992 havde han vundet UEFA Euro Golden Boot for sine præstationer ved EM 1992, der rakte til en semifinale. I 1994 var han på all-star holdet, da Sverige sikrede sig bronze ved VM og samme år blev han nummer 4 i Ballon d’Or. Og så havde han været en habil målscorer og assistmager for Parma, der dengang var at regne som et tophold i Italien.

Men skiftet til Leeds blev nærmest komisk ringe for Brolin. De næste to år blev det blot til 20 Premier League optrædener og 4 scoringer for Tomas Brolin. Hvad værre var, at han tydeligvis bar rundt på for mange kilo og desuden ragede uklar med manageren ved flere lejligheder. Helt galt gik det, da Tomas Brolin forsøgte sig med en aprilsnar i 1996, hvor han til svensk tv proklamerede, at han skulle spille resten af sæsonen hos IFK Norrköping. Joken blev fanget af internationale medier, som troede den, og så måtte Brolin ud og undskylde.

Året efter var han tilbage i Parma, og hans komiske bedrifter redder ham altså en placering i top 10 over de største transfer flops.

9) Winston Bogarde fra Barcelona til Chelsea på fri transfer i 2000

---

“Verden handler om penge, så når du bliver tilbudt millioner, så tager du dem velvidende, at få vil få sådan en mulighed. Jeg er en af de få heldige. Jeg er måske en af Premier Leagues værste indkøb nogensinde, men jeg er ligeglad.”

Sådan lød det fra Winston Bogarde, da han blev spurgt til, hvorfor han ville finde sig i som 30-årig at træne med klubbens unge spiller, da Chelsea desperat forsøgte at presse ham ud af hans 4 år lange kontrakt til omkring 400.000 om ugen. For Bogarde var det alt sammen ligegyldigt. Han fik sine penge, og så gjorde det ikke så meget, at han på tre år blot spillede én kamp for Chelsea, 12 i alt på fire år. Winston Bogardes historie var en enorm fadæse for Chelsea, for medier verden over svælgede i den absurde historie om en komplet ligeglad og skamløs spiller, der åbenlyst spillede for sin løn og ikke andet. Og som i øvrigt var i frygtelig form stort set fra dag 1. Men Bogarde selv? Han var nok ligeglad.

8) Massimo Taibi fra Venezia til Manchester United for 45 millioner kroner i 1999

---

Da Peter Schmeichel stoppede i Manchester United var det tydeligt, at Sir Alex Ferguson var nervøs for afløseren. Derfor hentede han hele to, Massimo Taibi og Mark Bosnich. Og ret skal være ret, begge kunne have taget pladsen på denne liste. Bosnich udmærkede sig ved en række bizarre flop og ved at udvise samme ro og selvsikkerhed som en lærerstuderende i praktik på en skole i Mjølnerparken. Og nå ja, for sidenhen at blive knaldet for at tage kokain.

Nå, men valget faldt på Massimo Taibi, eftersom han rent faktisk blev talt bemærkelsesværdigt op af Sir Alex inden skiftet fra Italien til England. Taibis første kamp var faktisk fremragende og trods et drop blev han kåret til MoM, men allerede i sin tredje kamp skete katastrofen, da han på komisk vis stordroppede imod Southampton i en kamp, der endte 3-3. Taibi nåede 2 kampe mere, herunder et 0-5 nederlag mod Chelsea, og så var det hjem til Italien.

Fun fact: I løbet af de næste 4 år købte Sir Alex i øvrigt 6 nye målmænd. Og flere af dem kunne komme i betragtning som de største transfer flops på målmandsposten.

7) Jonathan Woodgate fra Newcastle til Real Madrid for 125 millioner kroner i 2004

---

Vi kunne også have gået med vores egen Thomas Gravesen, som er et indkøb, man den dag i dag må have svært ved at forklare i Real Madrid. Men vi tager Jonathan Woodgate, fordi hans spanske eventyr var så komisk. For det første kan mængden af engelske spillere, der gør sig i udlandet, tælles på én hånd. For det andet var Woodgate, udover sine uendelige skader, ikke ligefrem kendt for at være hverken kølig eller fattet, hvilket som regel er et krav, hvis man skal klare sig foran de forkælede Madrid-fans, der ikke tøver med at vifte med de hvide tørklæder og pifte af egne spillere.

Woodgate nåede i alt 14 kampe i alle turneringer for Real Madrid, inden han vendte tilbage til England. Men hans karriere i det spanske var reelt slut efter hans første optræden, der var så mareridtsagtig, at det kunne have været en sketch i en komedieserie. Woodgate blev skiftet ind på hjemmebanen Bernabeu og var på banen i 66 minutter. I den tid nåede han at score et selvmål, inden han blev vist ud for sit andet gule kort. Værsgo.

https://www.youtube.com/watch?v=bFFDHhc6I1I

6) Bébé fra Vit. Guimarães til Manchester United for 60 millioner kroner i 2010

---

Da Sir Alex Ferguson købte Bébé i 2010 beskrev han handlen som lidt af et impulskøb. Straks efter begyndte medierne at dele solstrålehistorien om den unge portugiser, der var tidligere hjemløs og nu skulle tørne ud for en af verdens største klubber.

Det stod hurtigt klart, at Bébé bestemt ikke var PL-moden. Faktisk var niveauet rystende, og at Bébé overhovedet nåede syv kampe for United, inden årevis med udlejninger fulgte. Senere begyndte brikkerne dog at falde på plads. Bébés agent var den magtfulde Jorge Mendes, og i dag er der ikke så megen tvivl om, at handlen mest af alt var en lejlighed til at tækkes Mendes med lidt gode gammeldags penge under bordet.

5) Eden Hazard fra Chelsea til Real Madrid for 862 millioner kroner i 2019

---

Vi har allerede rundet Antoine Griezmann på listen. Samme år begik rivalerne fra Real Madrid sin egen fleks-signing, da de hentede Eden Hazard dyrt ind i Chelsea et år inden hans kontraktudløb.

Hazard havde tilbragt syv år i Chelsea og i store dele af sin tid der ejet Premier League som den store dreng i skolegården.

Så han lignede et køb, der ikke kunne fejle. Men det gik galt allerede ved ankomsten. For Hazard var ikke den store dreng i skolegården. Han var bare… stor.

Den madrilenske presse var forbløffet over, at det var en fodboldspiller med en lille mave og antydningen af bildæk, der troppede op. Ikke den bedste start, og det blev aldrig meget bedre.

Kan I huske, hvordan Griezmanns målbidrag egentlig var pænt nok for Barca? Ja, det var ikke tilfældet med Hazard.

Siden skiftet nåede han 76 kampe for Real Madrid, hvor det blev til sølle 7 mål og 12 assists. Og hans sidste sæson i kongeklubben blev nærmest tilbragt på bænken.

Det er nok til at komme i top fem over de største transfer flops.

4) Philippe Coutinho fra Liverpool til Barcelona for 1012 millioner kroner i 2018

---

Nok om Florentino Perez for nu. Lad os komme tilbage til hans uduelige rival Bartomeu. Da PSG chokerede fodboldverdenen og aktiverede Neymars frikøbsklausul på €222 millioner, gik hele Camp Nou i panik.

Og ingen mere end kæmpefjolset ved roret, Bartomeu, som fik travlt med at pisse pengene væk for at vise, at Barcelona skam ikke var en vingeskudt fugl.

Halvdelen af rekordsummen blev kastet i nakken på Liverpool i januar-vinduet i 2018 for at lande Philippe Coutinho.

Det lod bare ikke til, at Barca havde gjort sig nogen overvejelser om, hvor han rent faktisk skulle spille. Trods sine evner passede Coutinho åbenlyst ikke ind på holdet, og allerede efter halvandet år blev han lejet ud til Bayern München.

Symptomatisk nok spillede han måske sin bedste kamp i løbet af tiden i Barca for netop Bayern mod Barca, da han scorede to og assisterede en enkelt gang i tyskernes 8-2 ydmygelse af catalanerne.

Coutinho nåede 106 kampe for Barca med 25 mål og 14 assists til følge, inden han blev solgt til Aston Villa for håndører.

3 Zlatan Ibrahimovic fra Inter Milan til FC Barcelona for 450 millioner kroner + Samuel Eto’o i 2009

---

Vi bliver ved Barca, men denne gang er det dog ikke Bartomeus skyld, men derimod hans forgænger. Da Guardiola i 2009 skulle optimere sit Barcelona-mandskab, stod han overfor en svær opgave taget i betragtning, hvor overlegen holdet var.

Han pegede på angrebet, hvor 28-årige Samuel Eto’o med 108 mål i 144 kampe øjensynligt ikke levede op til Barcas standarder.

Løsningen blev at sende Eto’o til Inter Milan sammen med 450 millioner kroner. Zlatan Ibrahimović’ blev dog aldrig en succes i Barcelona. Trods et pænt målsnit passede han ikke ind i klubbens spillestil, og hvad værre var, at hans ego ikke passede med Guardiolas ditto. Året efter røg Zlatan til AC Milan for omkring 250 millioner.

Zlatan endte med at koste 200 millioner i transferudgifter alene. Og med Eto’os markedsværdi in mente er det ikke skudt helt ved siden af, at Zlatan kostede Barcelona en halv milliard for et års tjeneste – foruden løn og sign-on-fee, altså. Avs.

2) Fernando Torres fra Liverpool til Chelsea for 550 millioner kroner i 2011

---

Med 65 ligamål på fire år for Liverpool lignede Fernando Torres den perfekte afløser for Didier Drogba, der var ved at nærme sig karrierens efterår. Så lige så stort chokket var i Liverpool, lige så store var forventninger i Chelsea, da kontrakten blev underskrevet. Men Liverpool vidste noget, Chelsea ikke gjorde.

Nemlig at en af Torres’ forcer, hans fart, ikke længere var, hvad den havde været. Selvom han blot var 26 år, havde skader slidt kroppen ned på en spiller, der havde spillet fast førsteholdsfodbold, siden han var 17. I 172 kampe for Chelsea blev det til beskedne 45 mål for Torres, inden han efter 3½ år skiftede til Milan først på lån, derefter permanent.
Ifølge hjemmesiden totallymoney, som udregner transfersummer efter inflation, er Torres den 7. dyreste spiller i Premier Leagues historie med en pris, der svarer til 1,1 milliarder efter nutidens prisniveau.

Torres er bestemt i toppen af de største transfer flops. Men han kan ikke tage førstepladsen. Det gør en af hans forgængere i Chelsea, nemlig …

1) Andriy Shevchenko fra AC Milan til Chelsea for 350 millioner kroner i 2006

---

Inden Torres var der Andriy Shevchenko, som blev klubbens hidtil dybeste indkøb. I modsætning til sin tidligere makker i Dynamo Kiev, Sergej Rebrov, havde Andriy Shevchenko allerede bevist sig på højeste niveau med 175 mål i 322 kampe for AC Milan. Den eneste anke ved Andriy Shevchenko var, at han, da han blev købt, ikke var langt fra sin 30-års fødselsdag, men klasse fornægter sig ikke, og kunne han levere tre sæsoner på højeste niveau, ville han være pengene værd, lød ræsonnementet.

Desværre havde man som i tilfældet Torres forregnet sig, for Shevchenko var langt fra højeste niveau. På fire år i Chelsea, hvoraf han var udlånt til Milan i et år, blev det til i alt 77 kampe og 22 mål for Andriy Shevchenko, der var en mindre katastrofe for Chelsea både økonomisk og spillemæssigt.

På dagens marked svarer Andriy Shevchenkos pris til 1,4 milliarder hvilket gør ham til det dyreste indkøb i Premier Leagues historie medregnet inflation. Og det største transfer flop.

De største transfer flops boblere:

---

Romelu Lukaku, Chelsea
Kepa Arrizabalaga, Chelsea
Paul Pogba, Manchester United
Bosko Balaban, Aston Villa
Sol Campbell, Notts County
Chris Samba, QPR
Jordi Cruyff, Man Utd
Ricky Van Wolfswinkel, Norwich
Juan Sebastian Veron, Man Utd
Sergej Rebrov, Tottenham
Andy Carroll, Liverpool
Jackson Martinez, Atlético Madrid
Joao Felix, Atletico Madrid
Thomas Gravesen, Real Madrid
Gianluigi Lentini, AC Milan

Vi håber, du er blevet underholdt og klogere af vores liste over de største transfer flops. Vil du læse om en flok spillere, der forhåbentlig ikke bliver de største transfer flops, kan du læse vores liste over de største danske fodboldtalenter pt.