Der har været mange store danske øjeblikke ved de fem VM-turneringer, vi har deltaget i. Men hvilke er de største? Vi har samlet en top fem over de mest mindeværdige kampe, vi har deltaget i.
“Verdens dummeste sejr”: Danmark-Vesttyskland, 1986
Det var Danmarks første VM i fodbold, da de i 1986 landede på mexicansk jord og balkortet var blevet udfyldt med Skotland, Uruguay og Vesttyskland i gruppe E. Efter to danske sejre i de første to kampe var det danske avancement sikret. Det samme var Tysklands efter en sejr og en uafgjort. Det to hold spillede derfor udelukkende for at afgøre, hvem der skulle tage førstepladsen i gruppen.
Krøllen på historien er, at det var et af de tilfælde, hvor det var bedst at blive nummer 2. Gruppevinderen ville nemlig blive parret med stærke Spanien, mens nummer 2 skulle op mod langt mere medgørlige Marokko. Derfor undrede det mange, at Danmark stillede i noget nær stærkeste opstilling, da kampen blev fløjtet i gang.
Efter 43. minutter tog liberoen Morten Olsen et vildt raid. Tæt på midtercirklen modtog han bolden og luntede frem med en tysker i hælene. Pludselig satte Olsen i vildt løb og stormede mod mål, og i feltet blev han fældet. Straffesparket omsatte Jesper Olsen sikkert. Danmark gik til pausen 1-0.
Det ville være synd at sige, at tyskerne jagtede udligningen med udpræget iver. I stedet gjorde John Eriksen det efter en times spil til 2-0, hvilket også blev kampens resultat.
En noget særpræget kamp med én modstander, der ikke var synderligt interesseret i at spille. Danskerne, derimod, ville sejren i en grad, der måske bedst symboliseres ved, at en overtændt Frank Arnesen fik rødt kort for en svinestreg på evigt øretæveindbydende Lothar Matthäus.
2-0 sejren endte med at sende Vesttyskland op imod Marokko. Danmark fik som bekendt fornøjelsen af Spanien, opfindelsen af “en Jesper Olsen” og en Emilio Butragueño, der buldrede os i stykker på en måde, der ikke var set siden 9. april. Og så var det VM i fodbold slut.
Hvorfor var det et af Danmarks største VM-øjeblikke?
Fordi verdens dummeste sejr, som det senere er blevet døbt, var alt, hvad Danmark stod for ved VM i fodbold 1986. Det var bundnaivt, ja, men det var ægte fodboldglæde, der udfoldede sig på banen. De danske spillere var en flok drengerøve med store talenter, endnu større charme og allerstørst gejst.
Hvem gider dog tænde for hjernen, gøre det fornuftige og ride hele vejen til VM-finalen, som tyskerne gjorde, når man kan spille sig ud i en ligegyldig kamp og beruse tilskuerne? Ikke de kæderygende danske spillere.
Fodbold taler til vores indre barn. Voksne mennesker, der render rundt i Kløvermarken og jubler over en scoring, som havde de afgjort VM-finalen, giver sig selv lov til for en stund at udleve det bekymringsløse og uskyldsrene.
Og den aften ved VM i fodbold 1986 spillede fodbolddrengene for dette barn. Derfor er den katastrofale sejr over tyskerne den femte største kamp, Danmark har spillet.
Tøffe, Graver, Polle og rugbrød: Danmark-Frankrig 2-0
Hvor det var sprudlende i besnærende i 1986, var det tværtimod rugbrødsarbejdet og det kalkulerede, taktiske spil, der gjorde kampen mod Frankrig i 2002 til noget særligt. Endnu engang var der tale om den sidste og afgørende kamp i gruppen, efter Danmark havde slået Uruguay i den første kamp og spillet uafgjort mod Senegal.
Frankrig derimod havde blot fået ét point i de første to kampe og havde endnu ikke scoret et mål, da de tog imod Danmark foran 48.100 tilskuere i Incheon i Sydkorea.
Skulle franskmændene have en chance for at gå videre fra gruppespillet, skulle Zidane, Trezeguet, Vieira, Desailly og resten af franskmændene derfor give Danmark en ordentlig en på sinkadusen.
Hvis der var nogen fransk optimisme over udsigten til at lykkes med det projekt, havde de tydeligvis ikke lavet deres hjemmearbejde. I spidsen for Danmark stod nemlig (anti)helten fra 1986, Morten Olsen, og han var på en mission for at knuse såvel det franske spil som håb.
Ebbe Sand røg derfor på bænken til fordel for krigeren Christian Poulsen. Han sluttede sig til Stig Tøfting og Thomas Gravesen på midten i en defensivt orienteret 4-5-1. Initiativet blev derfor overladt til de franske stjerner, og flere gange brændte det da også på.
Men så, i det 22. minut, sendte Stig Tøfting et indlæg bagom den franske bagkæde, som “the fastest player of the World Cup”, Dennis Rommedahl, flugtede ind bag en forgæves sprællende Fabien Barthez.
Det fik Trezeguet og Wiltord til at jagte målet endnu mere, men til danskernes held var begge på dagen lige så ringe til at afslutte angrebene som de var gode til at skabe dem.
Hjælp fra overligger og dommer
Thomas Sørensen i det danske mål spillede også en stor rolle denne eftermiddag, og fem minutter inde i anden halvleg var det så overliggeren, der agerede redningsmand på et skarpt hovedstød fra den omvandrende granit statue, Marcel Desailly. 10 minutter senere var det Danmarks tur.
Gravesen fandt Grønkjær med en aflevering i dybden i venstresiden. Grønkjær sendte den resolut ind over til Jon Dahl Tomasson, der på ægte Jon-manér satte indersiden på. Gengivelserne viste, at Tomasson flåede en fransk forsvarer ned for at nå frem til bolden, og målet skulle retteligt ikke have været givet.
Det var de danske spillere dog ligeglade med. De havde sikret sig førstepladsen i gruppen og sendt de forsvarende verdensmestre hjem efter tre kampe med 1 point og 0 scorede mål.
Hvorfor var det et af Danmarks største VM-øjeblikke?
Fordi det altid er en stor bedrift at slå Frankrig. Især, når de er forsvarende verdensmestre. Og især i en afgørende kamp. Og derudover gjorde spillerne op med et ry for ikke at slå til, når det gælder. Denne sommerdag i Sydkorea var de danske spillere snu, hårdt fightende og kalkulerede. Og derfor sluttede de fortjent som etter i en svær gruppe.
Nedsabling og vidundermål: Danmark-Nigeria 4-1
VM i fodbold 1998 er den nærmeste konkurrent til 1986 som den mest mindeværdige VM-turnering nogensinde set med danske øjne. Efter den klassiske danske model med at snige sig videre fra gruppespillet med en sejr, en uafgjort og et nederlag skulle de danske spillere op mod Nigeria i ottendedelsfinalen.
I gruppespillet havde Nigeria ekspederet stjernespækkede Spanien ud, efter et dommedagsdrøn fra Sunday Oliseh cementerede en historisk nigeriansk sejr på 3-2. Men hvis der var noget, der på forhånd tydede på en jævnbyrdig dyst i ottendedelsfinalen, så blev det hurtigt punkteret.
Først hamrede Peter Møller bolden i nettet med vristen i kampens tredje minut. 9 minutter senere sendte Brian Laudrup en returbold i nettet. Det var en ren opvisning, som blev fuldendt efter knap en times spil.
Her lobbede brormand Michael Laudrup bolden over Nigeria-forsvaret. Ebbe Sand tog imod, tæmmede bolden og rundede en nigeriansk forsvarer, før han sendte bolden i nettet. Målet var en stærk kandidat til turneringens bedste, og det blev billedet på et formidabelt festfyrværkeri af en kamp.
Med et kvarter igen satte Helveg det sidste stød ind, da han gjorde det til 4-0. Og så gjorde det ikke så meget, at Nigerias Tijani Babangida reducerede minuttet efter. 1-4 endte mesterværket af en kamp, der gav mindelser om firsernes Dynamit-hold.
Hvorfor var det et af Danmarks største VM-øjeblikke?
Fordi alt ved sejren var smukt. Resultatet afspejlede, at Danmark ganske enkelt var langt bedre på dagen end deres talentfulde modstander. Men der var ikke tale om en nedslagtning, snarere var det en vildt underholdende kamp, hvor begge hold havde mange chancer.
Sidst, men ikke mindst var flere af målene i særklasse, især Ebbe Sands mesterlige afslutning på Michael Laudrups smukke forarbejde.
Det smukkeste nederlag: Danmark-Brasilien 2-3
Sejren over Nigeria førte Danmark i armene på Brasilien i kvartfinalen, som selv uden de rød-hvide briller skulle vise sig at blive en af turneringens bedste kampe. Danmark fortsatte strategien fra Nigeria-kampen med at lægge fra land med overfaldsbold. Efter to minutter blev et dansk frispark tæt på det brasilianske straffespark afviklet så hurtigt, at selv kameramanden ikke kunne følge med.
Brian Laudrup modtog bolden tæt ved baglinjen, lagde den skråt bagud til Martin Jørgensen, og Jørgensen smækkede bolden i nettet. Brasilianerne var i et øjeblik lamslåede. Men øjeblikket varede kun 7 minutter.
Bebeto modtog bolden og udnyttede et højt placeret dansk forsvar og at Schmeichel var langt ude af sit mål. Med en klinisk spark i venstre side udlignede han sikkert, og blot et kvarter senere gjorde Rivaldo det til 2-1, der også var pausestillingen. Nu så kampen igen ud til at leve op til bookmakernes spådomme.
Flyvende Carlos tænder det danske håb
Men så, efter fem minutter af anden halvleg, var Roberto Carlos ude på spilopper. Venstrebacken, der i årevis forkælede og frustrerede tilskuerne i Real Madrid, var kendt for sine jævnlige hjerneblødninger. Og denne dag var det igen tid til en Carlos-special.
På et dansk indlæg besluttede Carlos i eget felt at forsøge at saksesparke bolden væk. Men da han lå vandret i luften og førte benet igennem, ramte han kun luft. Bolden røg ned til en fri Brian Laudrup, der tordnede bolden i nettaget, og sikrede endnu et ikonisk VM-øjeblik. I stedet for den klassiske jubelrunde kurede Laudrup nemlig hen ad banen og lagde sig koket på banen som en diva på en divan og med en frækhed, som ville have gjort Preben Elkjær stolt.
Endnu engang var der håb om et nyt dansk VM-chok, men endnu engang varede håbet kun få minutter. Fire for at være eksakt, inden Rivaldo for anden gang kanonerede bolden bag Schmeichel.
Danskerne pressede på, og både Thomas Helveg og Marc Rieper kom tæt på med en afslutning tæt forbi en slagen brasiliansk målmand og et hovedstød på stolpen. Men miraklet udeblev, og Danmark var færdige efter en forrygende kamp.
Hvorfor var det et af Danmarks største VM-øjeblikke?
Selvom vi tabte, er det en kamp, mange mindes med bittersødme snarere end ærgrelse. Aldrig før eller siden er Danmark nået så langt ved et VM, og hvad vigtigere er, at hele verden i 90 minutter blev forført af en sprudlende kamp, som Danmark havde lige så meget ære af, som vinderne.
Derudover markerede kampen et paradigmeskifte i dansk fodbold. Den blev nemlig den sidste for nogle af vores største ikoner gennem tiden i form af Laudrup-brødrene, Derfor er nederlaget til brasserne den næststørste danske bedrift ved et VM i fodbold.
“Det er genialt, det der!”: Danmark-Uruguay 6-1
Ingen dansk præstation ved VM overgår dog nedsablingen af Uruguay i Mexico i 1986. Det var Danmarks første VM, men allerede to år forinden havde de danske drenge vundet mange hjerter, da de blev sendt ud af Spanien på straffespark i semifinalen.
Nu skulle de så gentage charme fodbolden ved VM, og efter en kedelig 1-0 sejr over Skotland i den første kamp kom det til at gå ud over Uruguay.
Efter 11 minutter legede Michael Laudrup kispus med det uruguayanske forsvar, før han serverede bolden til Preben Elkjær, der som vanligt huggede til.
Uruguay besluttede sig dernæst at gøre tingene lidt nemmere for Danmark, da Bossio modtog sit andet gule kort indenfor fem minutter og røg ud.
Kort før pausen gjorde Lerby det til 2-0, inden Uruguay skabte en smule spænding inden pausen med en reducering på straffespark.
Men de danske spillere var fast besluttet på at kvæle enhver tvivl. Og syv minutter inde i anden halvleg scorede Michael Laudrup et af turneringens mest mindeværdige mål, da han gled mellem to andre og rundede målmanden, før han lagde bolden i nettet fra en spids vinkel. Imens skreg en stakåndet Svend Gehrs “Det er genialt, det der!” Og det var det. Det anerkendte fodboldmagasin FourForTwo kårede det til et af turneringens bedste.
Og Laudrup var ikke færdig. Efter endnu en solotur blev han nedlagt af målmanden. Elkjær fulgte op og fulgte bolden over stregen til 4-1, før han ti minutter før tid fuldendte sit hattrick og gjorde det til 5-1. 2 minutter før tid slukkede Jesper Olsen til 6-1. Ydmygelsen var komplet og de danske spillere var sikret sin side i historiebøgerne.
Hvorfor var det Danmarks største VM-øjeblik?
6-1 sejren er den største af adskillige danske store øjeblikke ved VM. Sejren var et symbol på det uimponerede mandskab, der ikke ville stoppe med at spille fodbold blot fordi, resultatet var i hus.
Holdet blev sammenlignet med både Brasilien og det hollandske superhold, der i 1970’erne blæste fodboldverdenen bagover med deres besnærende Total Voetbal. Og det var fuldt fortjent på baggrund af den største danske fodbold triumf ved et VM.
Hvad mener du, har vi ramt den lige i røven, eller har vi lavet en Jesper Olsen? Hvilke kampe vil du pege på som Danmarks største VM-øjeblik?
