Hvor stærk er Superligaen egentlig? Ville nogle af Superliga-holdene kunne klare sig i Premier League? Hvilken liga er stærkest i Skandinavien? Og går det egentlig frem eller tilbage med niveauet i Superligaen? Vi måler Superligaens styrke og sammenligner den både med de stærkeste ligaer i Europa og med naboligaerne.
Superligaens udvikling
Men vi starter med at se på Superligaens udvikling. Er der tale om en liga i vækst eller i recession, hvis vi kigger på dens udvikling siden 90’erne?
Der er forskellige parametre, vi kan se på, såsom økonomi, tilskuertal, klubbernes faren i Europa etc. Så lad os gøre det!
Tilskuere
Starter vi med at kigge på tilskuertallet, kan vi se på tre år som sammenligningsgrundag: 1998/99, 2008/09 og 2022/2023.
De efterfølgende år kunne ikke helt følge med, men i 20’erne har vi for alvor fået gang i biksen igen. Superliga tilskuertallene for 2022/23 satte således en fantastisk rekord, da vi for første gang sluttede med et snit på over 10.000.
10.289 lød facit for at være helt præcis.
Målt på Superliga tilskuere er vi altså gået markant frem siden årtusindeskiftet. Men det er ikke det eneste relevante parameter. Hvordan har økonomien i den danske Superliga det? Det er straks et mere broget billede.
Økonomiske formåen
Skal vi starte med de helt nøgne – og ofte nedslående – facts, har Superligaklubberne i perioden 1991-2022 haft et underskud på 1,2 milliarder kroner. Der er altså store problemer med at føre rentable forretninger, og siden 1995 er der blevet skudt hele 4,5 milliarder i klubberne.
Klubben fulgte det op et par år senere, hvor det i 2021 blev til et overskud på 83,4 millioner kroner, men allerede året efter leverede man igen røde tal med et minus på 11,9 millioner.
Det er altså lidt af en svingende kurs, Brøndby befinder sig på. Og med til historien hører i øvrigt, at man i Jan Bech har haft en yderst gavmild sponsor, som ofte har hjulpet til med likviditeten.
Med den kontroversielle overtagelse af Brøndby i 2022 er det dog spændende at se, om klubben bevæger sig i en mere rentabel retning.
Trods en mildest talt lunken velkomst har begyndelsen faktisk været opmuntrende på Vestegnen.
I FC København har man, trods sportslig succes i form af pæne salg og regelmæssig europæisk fodbold, også tidligere kæmpet med ustabile regnskaber.
Det lader dog til at tilhøre en fjern fortid. For i de senere år har klubben præsteret det ene fremragende regnskab efter det andet. Klubben gik først fra et underskud på 227 millioner kroner i 2020 til et overskud på 173 millioner kroner i 2021.
Året efter fulgte klubben op med et endnu flottere regnskab. Her blev det til et plus på 263,7 millioner kroner. Og i 2023 sprængte klubben så alle rammer for flotte regnskaber med et overskud på 430,5 millioner kroner.
Fremgang og lysere tider i møde?
Det er dog de to klubber, der sammen med FC Midtjylland trækker det økonomiske læs i ligaen. Sammenlagt havde de tre klubber i 2021 spillerbudgetter, der var 60 millioner kroner større end samtlige andre klubber i ligaen til sammen. Og gabet er kun blevet større siden da.
Økonomisk er der dog også lyspunkter. Mareridtsperioden 2009-2015, som bød på et samlet underskud på 1.159 millioner, er blevet afløst af år, hvor klubberne kollektivt set faktisk har givet overskud.
I 2022 gav en Superliga-klub eksempelvis i gennemsnit omkring 18 millioner kroner i overskud.
Den seneste TV-aftale var desuden historisk stor for klubberne, og de generelt forøgede tv-aftaler over hele kloden har pumpet mange flere penge i sporten – omkring 450 millioner om året.
Det mærkes også i det danske, hvor ikke blot FCK og FCM har præsteret store salg de seneste år, men også en klub som FC Nordsjælland har genereret mange penge og et stærkt ry i udlandet for store salg af unge talenter.
Derudover er der sket andre kvalitative forbedringer. Siden 2000, hvor Brøndby IF gennemførte en enorm renovering, er der blevet opført og renoveret stadions til den helt store guldmedalje.
FC Midtjylland byggede MCH Arena i 2004, Vejle Stadion blev opført i 2009, mens klubber som FCK, AGF og Esbjerg også har foretaget omfattende renoveringer. AGF præsenterer desuden et spritnyt stadion i 2026.
Også mindre divisionsklubber som SønderjyskE og Helsingør har opført nye stadions.
Europæiske bedrifter
Den sidste parameter, vi kan bruge til at sammenligne ligaer på tværs af ligaer, er klubbernes færden i Europa.
Her var seneste sæson en blandet landhandel for de danske klubber med store højdepunkter, men også tilsvarende dybe lavpunkter. FCK klarede sig historisk flot i Champions League. AGF missede Europa mod Club Brügge, hvilket dog også var forventeligt.
FC Midtjylland tabte med det yderste af neglene mod Legia Warszawa og missede derfor også de europæiske billetter. Ingen katastrofe, men ikke desto mindre skuffende.
Og så var der FC Nordsjælland, der desværre endte i en massiv skuffelse.
Efter historiske resultater som 5-0 sejren mod Partizan i kvalifikationen, 7-1 mod PFC Ludogorets og 6-1 mod Fenerbahce formåede FCN på utroligt vis at dumpe ud af Conference League i gruppespillets afgørende runde.
Dermed kommer Danmark altså ikke til at sikre sig den automatiske Champions League billet, som vi alle sukker efter.
Danmark har haft et hold i Champions League 6 gange siden 2012, nemlig i 2012/13, 13/14, 16/17, 19/20, 22/23 og 23/24. To gange er det lykkedes et dansk hold at nå ottendedelsfinalen; begge gange FCK.
Der har også været flotte resultater i Europa League. I seks år i træk, fra 2014-2019, klarede et dansk hold sig videre fra EL-gruppespillet – 3 x FCK avancement, og én gang for henholdsvis Esbjergs, AaBs og Esbjergs vedkommende.
Siden da er det da også blevet til yderligere avancementer, ligesom Conference League har været ideelt for de danske hold både sportsligt og økonomisk.
Set udefra må det betegnes som en godkendt bedrift, at et land med så få indbyggere og dermed begrænset talentmasse kontinuerligt ikke blot er repræsenteret i Europa, men også formår at sætte sit aftryk på turneringerne.
De helt store – Premiership, Serie A og Bundesligaen
Starter vi med de helt store drenge, er der selvfølgelig en verden til forskel. Eller nærmere et univers.
Det eneste hold, hvor man kunne lege med idéen om at klare skærene eksempelvis i Premier League, er FCK. Og her er der stadig et enormt skel. FC København har et lønbudget på i underkanten af 230 millioner kroner.
Lad os prøve at sammenligne FCK’s økonomiske formåen med en af oprykkerne fra henholdsvis Premier League, La Liga, Bundesligaen og Serie A.
Det er faktisk utroligt nok en lille my mere end Luton Town, som med omkring 220 millioner kroner i lønbudget har det klart mindste budet. Allede fra det næstbedste budget, Sheffield United med et budget på cirka 260 millioner, er der dog et relativt stort skridt op.
Her skal det også understreges, at Luton er en historisk lille klub i Premier League-sammenhæng.
Når det gælder italienske klubber, er det straks sværere at få indsigt i budgetterne. Men pengene er generelt noget mindre i det italienske, og kigger vi på Serie A’slidt mere usikre tal, vurderes oprykkere fra Lecce at have et budget på omkring 125 millioner kroner, altså rundt regnet 100 millioner kroner mindre end FCK’s budget.
Kigger vi til det tyske, har Heidenheim, som er en af de mindste klubber, et budget på omkring 80 millioner kroner, altså næsten en tredjedel af, hvad FCK har.
Målt på økonomiske muskler, ville FCK formentlig kunne gøre en hæderlig figur i såvel Serie A som Bundesligaen. I Premier League ville løverne dog næppe kunne redde livet.
Eredivisie
Så lad os kigge til de mere jordnære ligaer.
Den hollandske Æresdivisionen ligger i skrivende stund på 7. pladsen på koefficientlisten. Her havde det absolutte tophold, Ajax, et lønbudget på omkring 370 millioner kroner til løn i 2022/2023-sæsonen.
Takket være et godt run i Europa og store salg er deres budget steget betragteligt. Med både løn og transferbudget menes budgettet at være 575 millioner kroner årligt.
De nærmeste forfølgere fra PSV og Feyenoord ligger et sted mellem Ajax og FCK, mens subtop-klubben Vitesse med et budget omkring €31 millioner er sammenligneligt med FCK’s.
Som en sjov sidenote kan nævnes, at indbyrdes har FCK med 3 sejre, 1 uafgjort og 2 nederlag faktisk en positiv statistik mod Ajax.
Ikke desto mindre ville FCK næppe regelmæssigt kunne spille med om mesterskabet.
Klubber som Brøndby og FC Midtjylland befinder sig i samme størrelsesorden som klubber som Heerenveen og Groningen – stabile midterhold, der med jævne mellemrum kan snuse til europæisk fodbold.
Oversigt over hollandske budgetter.
Klubber som Fortuna Sittard og Emmen, som har ligaens mindste budgetter, har omkring 45 millioner at gøre godt med pr. år. Det er en smule mindre end AGF’s, som er det fjerdestørste i Danmark.
Målt på pengetanken ville klubber som AaB, AGF, OB og FC Nordsjælland altså skulle kæmpe hårdt for livet i det hollandske.Selvom Eredivisie er langt fra den europæiske top, er den på alle parametre større end Superligaen.
Med i snit over 18.000 på lægterne, er der næsten dobbelt så mange tilskuere til kampene som i Superligaen.
Og selvom sponsorpengene er mindre i det hollandske, kan tv-rettighederne faktisk sælges udenlands, hvilket ikke gælder for vores Superliga.
Eliteserien
Europæisk har Norge klaret sig enormt godt de seneste år og befinder sig på 15. pladsen på koefficientlisten, altså over Danmark.
Nordmændene har især været båret frem af Bodø/Glimt, som har præsteret helt surrealistisk godt, men flere andre norske hold har også været gode til at tage deres del af slæbet.
Ligaen lider ikke længere under, at Rosenborg er faldet tilbage, da andre klubber såsom Molde har opnået stor fremgang.
Det er flot gået, for økonomisk set er norsk fodbold en del bag dansk. Ifølge Transfermarkt er de nuværende hold i Eliteserien sammenlagt €217,88 millioner værd, mens Superligaklubberne sammenlagt vurderes til €316,30 millioner, altså næsten €100 millioner mere.
Det skal desuden bemærkes, at der er 16 norske hold mod 12 danske. Dermed er en Superligaklub i snit omkring €26,33 værd, mens en klub i Eliteserien kun er omkring €13,63 millioner værd, eller godt og vel det halve.
Målt på tilskuertal er Eliteserien også langt bag Superligaen med et gennemsnit på 7.712 tilskuere på lægterne pr. kamp.
Allsvenskan
I Sverige er man et stykke bag de andre skandinaviske lande. I Europa ligger Sverige helt nede på 24. pladsen på koefficientlisten, hvilket er pænt skidt.
Økonomisk befinder Allsvenskan sig lige akkurat over den bedste norske og danske række. Sammenlagt vurderes Allsvenskan holdene til €231,57 millioner. Som i Eliteserien er det dog 16 hold, der her regnes med, mod 12 danske.
Så i snit er en svensk Allsvenskan-klub €14,47 millioner mindre værd end sin Superliga-pendant, altså omkring 90 millioner danske kroner.
På lægterne kan vi dog ikke være med. Allsvenskan har faktisk oplevet et fald i antallet af tilskuere. Alligevel er de et godt stykke foran Superligaen med 15.579 tilskuere pr. kamp snit.
Vi håber, du er blevet klogere af vores artikel om Superligaens styrke. Vil du læse mere om Superligaen, kan du læse følgende artikler:
- Superligaens 10 bedste spillere nogensinde.
- Superligaens dyreste hold
- Superligaens største skandaler
