Skuffelsen var stor, da det danske herrelandshold i fodbold måtte se sig slået af Kroatien i sidste sekund og dermed blev forvist fra verdensmesterskaberne 2018. For herre-fodbold er, og har længe været, en nationalsport, der ligger alle sportsglade danskeres hjerte nær – ja, sågar også de, der ikke normalt går op i sport.
Men hvad med kvindefodbold? Hvorfor bliver det ikke mødt med lige så stor interesse, når det feminine køn fyrer den af på fodboldbanen? Faktisk er det danske landshold i kvindefodbold pt et af Europas bedste – i 2017 vandt de sølv ved EM.
Interessen for de talentfulde kvinder er da også stigende. Og kvindelige fodboldspillere er rundt omkring i verden begyndt at kræve højeree løn for deres indsatser. Læs med her og lær mere om kvindefodboldens historie og de kvindelige fodboldspilleres vilkår i dag.
Kvindefodboldens historie
Det er løgn, når nogle siger, at kvinder ikke interesserer sig for sport. Kvinder har nemlig dyrket fodboldspillet lige siden 1800-tallet og sandsynligvis også før. Fodbold menes nemlig at stamme helt tilbage fra 2000. f.Kr, hvor man brugte bolde lavet af eksempelvis læder og træ.
Men den første egentlige dokumentation af, at det ikke kun er mænd, der er vilde med den traditionsrige sportsgren, stammer dog fra 1895, hvor engelske middelklassekvinder begyndte at spille fodbold. De sportsglade kvinder fra det kendte hold The British Ladies Football Club gik på banen i lange støvler og bukser – en noget anden mundering end nutidens praktiske shorts og t-shirts. Der findes også dokumentation for, at de skotske kvinder spillede fodbold omkring 1890.
Men selvom kvinder har været glade for at spille fodbold i flere århundreder, var det ikke før 1. Verdenskrig brød ud, at kvindefodbold blev en organiseret disciplin. Det skete af den simple grund, at mange af mændene var væk! Store dele af fx den britiske, mandlige befolkning blev nemlig rekrutteret til militæret og efterlod derfor kvinderne med arbejdet på fabrikker og lignende i industrier. Og hvad skulle de give sig til i pauserne fra det ensformige, ofte opslidende arbejde? Spille fodbold, selvfølgelig!
De kvindelige fodboldkampe tjente desuden til at skaffe støttepenge til krigsveteraner og hospitaler under krigen og blev på den måde uhyre populært. Lige indtil 1921, hvor det engelske fodboldforbund, efter krigens ophør, besluttede at bortvise de kvindelige spillere fra forbundets medlemsklubbers baner. Fra da af og helt indtil 1971 var det således ikke muligt for de kvindelige fodboldspillere at organisere sig i turneringer og ligaer, ligesom deres mandlige kolleger gjorde det.
Kvindefodbold i dag
Heldigvis har kvinderne nu taget revanche. Kvindefodbold er i dag meget udbredt i både Norden, Vesteuropa, Nordamerika og Østasien. I flere lande i Mellemøsten og Sydasien, findes der dog stadig ikke professionelle kvindefodboldhold – Iran og Afghanistan regnes for de lande, hvor kvindefodbold har de sværeste vilkår for at blomstre.
Den amerikanske kvindefodboldliga NWSL (National Women’s Soccer League) er pt den største i verden. Nogle af de aller bedste kvindelige spillere slår deres folder her, og ligaen har spillet en vigtig rolle i professionalisering af kvindefodbold i forhold til lønninger, træningsforhold, mediebevågenhed og tilskuertal.
Pelé i skørter
Apropos bedste kvindelige fodboldspillere: Vidste du, at to danske spillere optræder på listen over de 10 bedste i verden? Den dygtige spiller Pernille Harder blev sågar kåret til verdens bedste kvindelige fodboldspiller i både 2017 og 2018 af det internationale fodboldmagsin Goal. Line Røddik, som til daglig spiller for FC Barcelona, er også en af de danske spillere, der kan bryste sig af at være helt oppe i topklassen.
Lieke Martens fra Holland anses også for at være en af de bedste kvindelige fodboldspillere i verden, ligesom amerikaneren Carli Lloyd scorer højt på listen over dygtige spillere. Den absolut bedste gennem tiderne er dog brasilianske Marta Vieira da Silva, også kaldet ”Pelé i skørter”. Fra 2006-2010 blev hun af FIFA kåret til verdens bedste kvindelige fodboldspiller, og fra 2004-2014 rangerede hun som en af verdens tre bedste.
I Danmark har også angriberen Nadia Nadim i de senere år høstet stor ros for sit talent og sin indsats for kvindelige fodboldspilleres rettigheder. Til daglig spiller hun i den amerikanske klub Portland, hvor hun sidste år blev topscorer med ni mål i 20 kampe.
Turneringer for kvindelige fodboldspillere
Som nævnt var det i tiden efter første verdenskrig ikke muligt for kvinder at spille fodbold på et professionelt plan. Og der skulle gå mange år, før det ændrede sig.
Det første uoficielle EM i kvindefodbold fandt først sted i Italien i 1969, og i 1979 blev Danmark vindere! Det første officielle verdensmesterskab i fodbold for kvinder, hvor USA vandt, blev afholdt i Kina i 1991 – 61 år efter det første herre-VM. Først i 1996 kom kvindefodbold på programmet til de Olympiske Lege.
I 1970 og 71 lykkedes det det danske kvindelandshold at score VM-guldmedaljer, og det blev startskuddet til, at Dansk Boldspil-Union optog Dansk Kvinde Fodbold Union i forbundet. Siden er der hvert åt blevet arrangeret arrangeret en Danmarksturnering i kvindefodbold.
Fodboldkampe for ligestilling
Som det fremgår, har kvindefodbold ikke haft lette kår. Vi skal faktisk ikke længere tilbage end til 2007, før der for første gang var pengepræmier involveret i kvindefodbold – nemlig til VM i Kina. Men kvindelige fodboldspillere har stadig langt fra de samme vilkår som mandlige spillere. Lige nu kæmpes der flere steder i verden en nødvendig kamp for kvindelige fodboldspilleres rettigheder.
Det mest kendte eksempel er, da USA blev verdensmestre i 2015. På ingen tid satte det dygtige hold kvindefodbold på nationens lysskærm og blev fejret lige så intenst som man gør det med mandlige fodboldspillere. Det betød bare ikke, at de fik det samme i løn.
Selvom det amerikanse kvindefodboldhold havde vundet fire OL-mesterskaber, blev de ikke belønnet med samme svimlende honorarer som deres mandlige kollegaer gør – selvom det amerikanske herreladshold vel og mærke ikke befinder sig på nær så højt et niveau. Skuffede lagde de amerikanske kvinder sag an mod USA’s fodboldforbund og beskyldte dem for lønmæssig kønsdiskrimination. I april sidste år vandt kvinderne sagen og sikrede dermed større honorarer – både i form af grundløn og bonusser – for kvindelige, amerikanske fodboldspillere.
Mandlige fodboldspillere tjener stadig bedre i Danmark
I Irland, Brasilien og Norge har lignende tiltag fundet sted, og man kan med rette sige, at kvindefodbolden er inde i både en ligestillingskamp og en arbejdskamp. Også I Danmark kæmper de kvindelige fodboldspillere for bedre vilkår. I august 2016 nedsatte DBU en Kvindekommission med Helle Thorning-Schmidt som en af formændende. Kommissionen skal bidrage med initiativer, der kan videreudvikle og synliggøre kvindefodbolden i Danmark samt styrke samarbejdet med kommercielle partnere og græsrødder.
Og der må siges at være brug for den slags initiativer. For selvom over halvdelen af de danske, kvindelige professionelle spiler fodbold på fuldtid, får de endnu ikke den samme løn som mændene, der ofte ikke behøver at arbejde efter endt fodboldkarriere.
“Når jeg er færdig med fodboldkarrieren, er det ikke sådan, at jeg kan købe et hus, har råd til store fornøjelser og bare kan holde fri. Jeg er tvunget til at skulle arbejde”, har den kvindelige landsholdsspiller Line Sigvardsen Jensen udtalt til Fyens Stifttidende.
Da det danske kvindelandshold vandt sølv ved EM sidste år, må man dog sige, at det slog et ordentligt slag for spillernes vilkår i Danmark. Næsten 1,5 millioner danskere fulgte fodboldkvindernes semifinalesejr over Østrig, og der kan nok ikke gå længe, før sportslig ligestilling bliver en realitet.
Facts om kvindefodbold
-Kvindefodbold spilles med samme bold- og banemål som herrefodbold. Bolden har samme størrelse, der er 11 spillere på hvert hold og kampene varer 90 minutter.
-Af verdens mere end 120 millioner registrerede fodboldspillere er lidt mere end 10 millioner kvinde
-Til det sidste VM i kvindefodbold – i 2015 – kvalificerede Danmark sig ikke.
Liste over de bedst betalte kvindelig fodboldspillere anno 2017:
1. Marta Viera da Silva, FC Rosengård: 500.000 dollar / 3.100.000 kroner
2. Alex Morgan, Olympique Lyon: 450.000 dollar / 2.800.000 kroner
3) Abby Wambach, Wester New York Flash: 300.000 dollar / 1.900.000 kroner
4) Sydney Leroux, FC Kansas City: 92.500 dollar / 583.000 kroner
5) Nicole Banecki, SC Freiburg: 90.000 dollar / 567.000 kroner
